FLORIDAS GLEMTE KYST

Mens termometret viste over 90 Fahrenheit begav vi os mod Øst og fik skrevet både Alabama og Mississippi på listen over stater vi har været i. Stoppene i de to stater begrænsede sig dog til den tid det tager at tage ind på en McDonalds og bede om Frappé og Limonade. Vi passerede Mobile inden vi kørte ind i Florida – den del af Florida, der kaldes Panhandle. Panhandle betyder håndtaget på en pande. Når man ser på kortet over Florida kan man godt forstå, hvor navnet kommer fra, for området langs den nordlige Golfkyst har nemlig form som netop et håndtag til den kæmpe stegepande, der kaldes Florida.

Inde i Florida forlod vi motorvejen og begav os ud på landeveje. Vi passerede en kæmpemæssig militærbase i Fort Walton inden vi sidst på eftermiddagen ankom til Destin. Vi havde ikke de store ambitioner for vores ophold i Destin, der primært består af højhuse ud til en flot strand så det blev til en aften ved swimmingpoolen.

Hvad Destin manglede af charme fandt vi til gengæld i rigt mål dagen efter. På turen fra Destin mod Sydøst holdt vi os på vej 30 og 30A, der går nede langs vandet. Den tog os igennem en række små kystbyer, heraf flere der var udviklet ud fra et princip om at alle bygninger skal være pastelfarvede og intet græsstrå må vende forkert. Det var indbegrebet af Florida at kigge på byer som Seaside, Grayton Beach og Seacrest – alle byer der er planlagt ned til mindste detalje – inden vi ramte den noget større Panama City. Sidst på formiddagen nåede vi endelig vores mål, Apalachicola.

Apalachicola er en lille, søvnig og meget charmerende by. Byen ligger på Floridas såkaldte ‘Forgotten Coast’, hvor udviklingen af turistdestinationer ikke er gået hurtigt og byerne stadigvæk oser af de gode gamle dage. Hovedgaden ligner en filmkulisse og alle vi passerede hilste pænt på os. Vi var sultne og fandt den lille restaurant ‘Hole In the Wall’, der også virkede som en filmkulisse, med et rustikt rum og tre ældre mænd bag baren, der åbnede østers og øl – og en servitrice, der kaldte alle for ’honey’. Vi kastede os ud i østers og blev bestemt ikke skuffede. De var både friske og billige, netop som vi havde håbet i byen der er kendt som østers-hovedstaden i Florida.

Eftermiddagen bød på lidt shopping i de små butikker i hovedgaden og et godt glas øl hos det lille bryggeri Oyster City Brewing Company. Da aftenen meldte sig tog vi på Apalachicola Seafood Grill, der i al amerikansk beskedenhed reklamerede med at have verdens bedste ‘Fried Fish Sandwich’. Om det er verdens bedste er svært at sige med sikkerhed, men vi synes i hvert fald at den smagte glimrende.

Efter besøgene langs Florida Panhandle, kan vi sikkert sige at det er et besøg værd, men at man absolut skal være opmærksom på ikke alle byer i området er ens. De planlagte byer, som Seaside og Grayton Beach, er flotte at se på, men formentlig ret kedelige at bo i. De lidt større byer med høje huse og hoteller, som Panama City eller Destin, er ikke specielt charmerende, men de tilbyder til gengæld alt hvad du kunne tænke dig at lave, ligefra parasailing og snorkling til minigolf og gokart.

Og så er der byerne på Floridas ‘Forgotten Coast’, som vi virkelig kan anbefale at slå vejen forbi. Det er charmerende, ægte og autentiske amerikanske byer. Apalachicola føles som en by, der stadig lever af at fiske og samle østers. I det hele taget er Panhandle et besøg værd, men det er vigtigt at vælge de byer, der passer til hvad man gerne vil.