For et par år siden begyndte der at melde sig en ny interesse hos den yngste del af familien, de ville gerne forsøge sig med et par brædder under fødderne. Ideen om en skiferie var født. For at teste, om der både var vilje og lyst, gik den første tur til ”Snow Dome” i Bispingen. www.snow-dome.de Stedet ligger ca. 50 km syd for Hamburg og består af en indendørs bakke, der er delt i to; en begynderløjpe og en der strækker sig over hele hallens længde. Der kører både en slæbelift og en stolelift, og vores oplevelse var, at stedet fungerede efter hensigten. Det kan ikke stilles i stedet for en skiferie, men er så absolut anvendeligt ift. at finde...