EFTERÅR I NEW YORK STATE & VERMONT

Beslutningen om at tage til New York i efterårsferien blev truffet, da vi fandt biletter med Swissair fra København via Zürich til New York, til 3300 per person. Flyturen hjem var fra Boston, altså lagde flyrejsen op til, at vi kunne nå at se andet end New York City. Inden flybiletterne blev købt, havde vi allerede booket et hotel via Booking.com. En tilfældig weekend fandt vi et godt tilbud på et Four Points by Sheraton hotel beliggende i Chelsea. Vi har tidligere boet i Brooklyn og Lower East Side, men denne gang havde vi et ønske om at bo mere centralt på Manhattan. Hotellet kunne afbestilles helt frem til ankomstdato, så der var ikke noget tabt, ved at booke det....

BERLIN MITTE – HISTORIE OG HYGGE

Vi er så super heldige, at vi har mulighed for at låne en dejlig lejlighed i Berlin, i bydelen Mitte. Det har vi benyttet os af 3 gange på godt et halvt år, så nu begynder vi at føle os ”hjemme” i kvarteret. – Kort over bydelen Mitte – Turistatraktionerne er selvfølglig et ”must” at se, men Berlin Mitte er også en bydel, hvor mange berlinere lever deres hverdagsliv med familie, skole, indkøb og hundeluftning. En tur til Bernauer Strasse med besøg på Gedenkstätte Berliner Mauer (www.berliner-mauer-gedenkstaette.de) må man ikke snyde sig selv for. Her bliver historien om øst- og vest-Berlin helt utroligt nærværende. Med stor respekt og nænsomhed er området gjort til en autentisk historiefortælling, hvor mange medier tydeliggører,...

SOMMERFERIE 2017 – PART 1

Der går altid mange overvejelser forud for planlægningen af sommerferien. Vores sommerferier de sidste mange år, har været til Italien eller USA.  Vi elsker at rejse i Italien, men trængte alligevel til at prøve noget andet i år. Planen blev, at vi tog 2 uger til Spanien og 1 uge til Italien, og vi skulle selvfølgelig køre selv. Heldigvis havde vi god tid til turen, for der er langt til Spanien.   Turen til Spanien, blev en lille ferie i sig selv. Vi kørte hjemmefra tirsdag middag, og kørte ca. 800 km, til Gasthaus Goldener Stern i den lille by Elfershausen lidt syd for Fulda. Her har vi overnattet mange gange. Det er et typisk lille Gasthaus, pænt og rent...

HER HAR VI BOET I FLORIDA

Orlando Vi har primært været i Orlando, for at få nogle billige overnatninger og for at komme i outlet. Man kan finde billige og helt fine hoteller i byen. Vi har boet på Hotel SunSol på International Drive. Her var fine, lyse og rene værelser. Hotellet har et fint pool område og en lille træterrasse med nogle få borde og stole. Vi hentede take-away aftensmad og spiste på terrassen. Der er desuden en helt ok legeplads. I løbet af dagen, er der ikke ret mange mennesker ved poolen, de fleste er formodentlig i temaparkerne. Der var morgenmad med i prisen – men det kan ikke anbefales at bruge tid på. Der er ALT for mange mennesker og ikke særlig spændende...

SKIFERIE I TYSKLAND

For et par år siden begyndte der at melde sig en ny interesse hos den yngste del af familien, de ville gerne forsøge sig med et par brædder under fødderne. Ideen om en skiferie var født. For at teste, om der både var vilje og lyst, gik den første tur til ”Snow Dome” i Bispingen. www.snow-dome.de Stedet ligger ca. 50 km syd for Hamburg og består af en indendørs bakke, der er delt i to; en begynderløjpe og en der strækker sig over hele hallens længde. Der kører både en slæbelift og en stolelift, og vores oplevelse var, at stedet fungerede efter hensigten. Det kan ikke stilles i stedet for en skiferie, men er så absolut anvendeligt ift. at finde...