I sommerferien 2014 havde vi 3 overnatninger i Key West, og vi synes de var helt fantastiske. Vi kunne sagtens bruge flere dage der, og kommer helt sikkert tilbage på et tidspunkt. Turen ad Overseas Highway ud over “The Keys” er en oplevelse i sig selv. Det er en lang tur på landevej, hvor der ikke køres særlig hurtigt, men til gengæld er der udsigt til det mest fantastiske blå/turkise vand til begge sider på meget af turen. Turen er ca. 200 km fra Florida City og helt ud til Key West, som er den sydligste af “The Keys”.  Man kører over 42 broer, hvoraf den længste er ca. 11 km. Vores vigtigste råd til køreturen er; hav god tid....