SHOPPING I ORLANDO

ISLAMORADA – THE KEYS

Islamorada

Da køreturen fra Orlando til Islamorada er forholdsvis lang, valgte vi at gøre et stop, lige inden vi påbegyndte den fantastiske køretur ud på ”The Keys”. Vi stoppede ved byen Homestead, hvor vi havde læst om en juicebar med det meget sigende navn ”Robert is here” – og det viste sig at være et godt valg. Vi ankom til ”Robert is here” lidt efter frokost på en søndag, og kunne hurtigt se, at dette var noget af et tilløbsstykke. Stedet, der ligger et par kilometer uden for byen og mest af alt ligner en forvokset bod, var fyldt med mennesker. Hovedattraktionen var mangoer i alle afskygninger, vi vidste end ikke at der fandtes så mange forskellige. Avocadoer, meloner, jack-fruit og en masse andet frugt og grønt, som vi aldrig havde set før. Alt sammen produceret lokalt. Robert stod selv bag disken og delte gavmildt ud af smagsprøverne.

Robert is here

Robert is here

Robert is here

Robert is here

Robert is hereRobert is here

Vi bestilte juice og smoothies indeholdende forskellige eksotiske frugter. Og sikke en fornøjelse, de var iskolde og super friske – lige hvad vi trængte til, så vi kunne klare de sidste kilometer mod Islamorada.

Robert is here

Med gode oplevelser fra vores tidligere tur til Key West i bagagen, valgte vi i år, at tage ophold på en af de første øer ved ”The Keys”. Vi valgte øen Islamorada og vores hotel ”Guy Harvey Outpost Islander Resort” ud fra mange gode anmeldelser på nettet. Det viste sig at valget var godt, da stedet var super.
Straks ankommet til Guy Harvey fik vi anvist vores to lejligheder, der mest af alt mindede om små bungalows. Vi boede smart ved siden af hinanden og med gennemgang via den aflukkede terrasse, der med dens myggenet holdt både ubudne insekter og leguaner ude fra terrassen. Værelserne var rummelige og veludstyret, ligesom der var nem adgang til alle faciliteter inkl. tøjvask og ismaskine.

Islamorada

Islamorada

Islamorada

Alt i alt et helt igennem fantastisk sted. Stedet ligger direkte på en privat strand. Stranden er ikke naturskabt, men der er lavet trappe ned i vandet, og bunden er ryddet så der er sandbund. Vandet er meget varmt, endda varmere end swimmingpoolen. Der er tre pools, bar, sportsaktiviteter, restaurant og hvad vi især var glade for; grill til fri afbenyttelse lige uden for døren. Der er liggestole på både stranden og ved pools uden beregning, og det benyttede vi os hurtigt af. Til vores positive overraskelse viste det sig, at vi havde morgenmad med i prisen. Ville vi have den store morgenmadsbuffet kunne dette tilkøbes for en absolut fornuftig pris. Morgenmadsrestauranten var, som alt andet på stedet, gennemtænkt og velorganiseret med et meget højt serviceniveau.

Islamorada

Islamorada

Islamorada

Islamorada

Området er omkranset af høje palmer, hvor der flere steder er spændt behagelige hængekøjer ud.
På jorden og i palmerne er der også andre beboere. Stedet har et rigtig liv af leguaner, som flot spankulerer rundt, men som på ingen måde hverken er til gene eller til fare for gæsterne. Vi havde de dejligste aftener med gang i grillen og efterfølgende benhårde turneringer i ”Shuffleboard”.

Islamorada

IslamoradaIslamorada

Islamorada

Islamorada

Islamorada

Da halvdelen af vores gruppe havde mod på en tur med snorkel og svømmefødder kontaktede vi stedets eget vandsportscenter, der lå 50 meter fra poolen på den private strand. De havde heldigvis mulighed for at tage os med på en tur ud til et par forskellige rev, vi kunne bare sige til hvornår. Vi aftalte en tid senere på eftermiddagen. Der var reserveret en speedbåd til kun os fire, og en ung fyr sejlede os ud til de to forskellige rev; ”Donut Reef” og ”Cheeca Rocks”. Efter en kort instruks var vi klar til at hoppe i vandet. Vi havde 3 fantastiske timer i havet og så uendelige stimer af fisk i alverdens farver og størrelser. Vi svømmede henover kæmpe koraller og på havets bund fik vi øje på både stingrays (pilrokker) og barracudaer på op til 150 cm. Vi anbefaler varmt, hvis muligheden viser sig, at tage en tur på havet. Vi gav 400 kr. pr. næse for turen inkl. udstyr. Det var hver en krone og mere til værd – en helt unik oplevelse.

Snorkel

Snorkel

Ca. 30 km nord fra Islamorada på Key Largo ligger den statsejede naturpark John Pennekamp. Her tilbydes en af de få ture på ”The Keys” med en båd, hvor der er glasbund i. Vi havde reserveret denne tur hjemmefra, da vi syntes at også de i familien, der ikke havde mod på at snorkle, skulle have mulighed for at se det fantastiske liv under havets overflade.

Vi planlagde dagen som en picnic, da vi opdagede at der lå et Publix supermarked meget tæt på parken, og at man via nettet kunne bestille vores sandwich til afhentning næste morgen. Det viste sig at være gode (store) sandwich med chips og en drik for omkring 7$ pr. pers. Alle kunne vælge individuelt ift. brød, pålæg, dressinger mm. En mulighed som vi anbefaler og helt sikkert vil bruge en anden god gang.

Ombord på skibet sejlede vi ud mellem de store områder med mangrove der var lysende grønt og en himmel så blå. Efter en ca. 45 minutter lang sejltur var vi ved revet. Vi havde en meget entusiastisk guide, der var lige ved at besvime, de en sød lille havskildpadde svømmede rundt under båden. Vi kunne se en del fisk, og turen var fin. Dog kan den ikke erstatte en snorkeltur, så hvis der skulle vælges ville vi ikke være i tvivl. Omvendt er det absolut en rigtigt god løsning for de, der helst vil have tørre fødder når de ser på fisk.

John Pennekamp

John Pennekamp

John Pennekamp

John Pennekamp

John Pennekamp

John Pennekamp

Vi kørte en tur rundt i parken efterfølgende og der var afmærkede ruter man kunne følge, hvis man ville på en gåtur blandt det vilde dyreliv. Vi nøjedes med at gå en lille tur, da det var meget varmt. Efterfølgende fandt vi et hyggeligt sted med bænk og bord, hvor vi kunne spise vores frokost.

John Pennekamp

John Pennekamp

Et tip hvis man vælger at bo på Islamorada: Husk at få handlet ind, inden du passerer Key Largo, hvor der er en Publix. På Islamorada er der kun mindre butikker, som kan tillade sig at sætte prisen højt. Fx tog de her 1$ for en flaske vand. I Wallmart købte vi 30 stk. for 4$.

Da vi forlod Islamorada kørte vi et lille stykke syd på, mod Key West, og blev endnu engang bekræftet i, at det er en helt forrygende og ubeskrivelig smuk oplevelse af køre mellem de mange små øer, med det krystalklare hav på begge sider. Her er et fuglelive der overgår enhver fantasi, krybdyr der passerer vejen og omgivelser der næsten ikke kan rummes på et foto.The Keys

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SHOPPING I ORLANDO