VIDUNDERLIGE CHICAGO

BILLEJE FOR BEGYNDERE

115

USA er på godt og ondt bilismens fædreland. Bilernes rolle som amerikanernes vigtigste transportmiddel, betyder at landet nærmest er designet til road trips. Til gengæld betyder det også at en lang række byer, slet ikke er egnet til eksempelvis fodgængere og andre bløde trafikanter.

Vi har benyttet os af lejebiler på mange ferier i USA og kan efterhånden konstatere at markedet er en ren jungle at navigere. Priserne mellem selskaberne varierer ganske voldsomt – især hvis man har planer om at aflevere bilen i en anden stat end hvor man lejede den. Vi har benyttet os af stort set alle de større udlejnings-selskaber og generelt haft gode oplevelser. Denne sommer stødte vi dog på en undtagelse, da vi lejede hos Thrifty, hvor vi blev presset til at købe unødvendige forsikringer, for efterfølgende at blive tildelt en beskidt bil. Både Hertz og Avis har dog fungeret godt, og hvis du er FDM medlem får du rabat hos Hertz. Hvis du ikke er medlem kan du til gengæld med fordel finde en coupon deal på nettet, der giver dig rabat på omkring 10% på billejen.

116

Som udgangspunkt plejer vi at leje SUV’s. Man risikerer ikke at have plads til al sin baggage, hvis man får en lille sedan. En SUV er et sikkert valg, da de er store og har plads til masser af baggage. Du får ofte en bil med en relativt stor motor. Senest havde vi en Chrysler Equinox med en 2,4 liters motor og 184 hestekræfter. Bilerne har altid automatgear, cruise control og aircondition. Derudover er de også ofte fint udstyret, i hvert fald efter europæiske standarder. De første par gange vi kørte med automatgear krævede det lidt tilvænning, men nu er vi så store fans at vi også har automatgear på vores bil i Danmark.

117

De biler vi har lejet har altid været benzinbiler og vi tror at det er standard for biludlejning i USA. På grund af de store motorer kører bilerne dog ikke ret langt på literen, så du får brug for at tanke ret ofte. Du skal forvente at dit danske kreditkort ikke kan bruges i benzinautomaten, hvorfor du i stedet skal gå ind på tankstationen og forudbetale.

Det er dog vigtigt at huske på, at amerikanerne ikke måler brændstof i liter, men derimod i gallons. En gallon svarer således til 3,79 liter og dét er naturligvis vigtigt at huske på, når man ser prisskiltene og begynder at regne priserne ud i danske kroner. I skrivende stund er den gennemsnitlige pris på benzin i USA på 2,7 dollars per gallon. Regner man det om til kroner per liter, vil det altså sige at det koster under 5 kroner per liter, at fylde benzin på sin bil. Så selvom man ofte må ind at tanke, skal man huske på at priserne på brændstof er meget, meget billigere i USA, end de er herhjemme.

118

Afslutningsvis er det altid utroligt rart at have GPS med sig i USA. Vi har før prøvet at køre uden GPS – og det lykkedes os endda at finde vej fra Chicago til Kansas City – men det er klart mere afslappende og trygt at køre med GPS. Det er dog ikke alle lejebiler der har indbygget GPS. Udlejnings-selskaberne tilbyder i stedet at man kan leje GPS, hvilket ofte koster 10-15 dollars om dagen, altså helt op til 100 kroner om dagen. Her kan det dog varmt anbefales, at man i stedet finder en Walmart – eller Target – og i stedet køber en GPS. Man kan sagtens købe en Garmin eller TomTom GPS for under 100 dollars – altså under 700 kroner – så hvis man skal have sin lejebil i mere end en uge, eller har planer om at vende tilbage og køre flere road trips, kan det altså bedre betale sig at købe en billig GPS end at leje en fra udlejnings-selskabet.

119

Men de vigtigste råd når man lejer en bil, er selvfølgelig at sammenligne priser på tværs af selskaber, at sørge for at bilen har en fornuftig størrelse og sidste men ikke mindst, at sørge for at holde øje med eventuelle gebyrer og skatter, så du ikke pludselig skal af med det dobbelte af hvad du regnede med. Husker du de tre råd, er det begrænset hvor galt i byen man kan gå, når man lejer en bil i USA.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDUNDERLIGE CHICAGO